Vores Inspiration

Vi oplever at verden omkring os hele tiden er i udvikling.

At spændende mennesker finder måder at udvikle sig selv og verden omkring sig på.

At måden de bygger virksomheder, organisationer og kulturer – og skaber resultater – ændrer sig. De finder nye måder at være sammen på. Nye måder at skabe relationer på. Og som fundament for det hele, finder de nye måder at udvikle sig selv, som mennesker og ledere.

Vi tror på at det er centralt, at være i udvikling, som menneske. At turde kigge på sig selv, udfordre sig selv og flytte sig selv.

Vi henter vores inspiration mange forskellige steder. Har du gode inspirationskilder, vi ikke nævner her, vil vi meget gerne høre fra dig.

Reinventing Organizations
Frederic Laloux, startede på mange måder det hele og gav os udgangspunktet for vores sprog i bogen, der på dansk hedder “Fremtidens Organisation”. Han inddeler organisationer i forskellige farver og beskriver med farven Teal, den overordnede organisatoriske retning, vi tror på.

Hans website er et rigtigt godt sted at starte for inspiration.

Det samme er hans bog, “Fremtidens Organisation”.

Teal Dots in an Orange World
Danske, Erik Korsvik Østergaard, har skrevet en bog om at omsætte Teal organisationer til virkelighed. Han kredser ind på ni centrale udfordringer, virksomheder, der arbejder i retningen af Teal, typisk har. Og han kommer med løsningsforslag.

Bogen: “Teal Dots In An Orange World”.

Fremtidens ledelse to go
Erik Korsvik Østergaard driver sammen med Puk Falkenberg, podcasten, Fremtidens Ledelse To Go, hvor de taler rundt om virksomheder, der på en eller anden måde finder nye måder at arbejde på og de udfordringer og løsninger de har.

De har blandt andet, et afsnit om, hvordan Teal organisationen i Vertica er bygget.